lørdag den 5. juli 2008

Dimission

Dimission på Svendborg Gymnasium. Det var en dag, der begyndte i regn, men som bød på mange solstråler.

Ferien er i gang

Ferien er i gang. EM-finalen blev set på storskærm i stuen. De rigtige vandt. Selv om Henrik prøvede at bestikke skæbnen med et væddemål med Malte 7 minutter før tid. Emil kom godt hjem fra Oure (for straks at tage til Rødding for at spille håndbold!). Oskar og My har været i Legeparken i Kolding - og besøgt fru Hansen. Sammen med mormor og morfar har vi været på Naturlegepladsen i Fåborg - og i øvrigt drevet rundt i hus og have. I morgen drager Malte af på sin sommerblaffe-tur i Nordeuropa.

lørdag den 21. juni 2008

Student

I fredags blev Malte student. Med en flot afslutning, hvor han fik 12 (igen) i samfundsfag. Hue fik han ikke på. Det var der for meget merchandaise i efter hans smag. Derfor tager vi et billede af en hue her såvel som et billede af en glad Malte fra en anden vigtig dag. Det blev en dejlig fest i fredags. Med alt hvad hjertet kan begære af gaver, mad og godt selskab. Eksamensperioden har været rigtig god ved og for Malte. Dels fordi han har gode oplevelser til eksamen; dels fordi han næsten ingen eksaminier har haft, så der har været holdt mange fester - små som store. Det har været muligt at arbejde heltids, at se alle NBA-kampe og EM-fodbold, at træne med forskellige interesserede klubber og støtte nogle af de andre pressede medstuderende. Sidste men ikke mindst har han derfor også haft mere overskud til at hjælpe sin familie - så det har været dejligt for os alle sammen.

Djurs

En dejlig dag i Djurs Sommerland, hvor Oskar og far prøvede det meste. Og vi alle fik en spændende tur på floden. Vejret var smukt - og varmt. Der blev hoppet på trampoliner, lavet vandsjov - med og uden badetøj - prøvet luftgynger, tog, kålorme og meget andet.


torsdag den 1. maj 2008

DM Guld - Igen

Helt fantastisk lykkedes det Malte og herre ynglinge at vinde med 10 (ti) mål over FIF. Det skete i en utrolig kulisse, hvor GOG-tilskuerne gjorde FIF-hallen til sin hjemmebane - og hvor Kevin stod, så selv Peter Henriksen må være misundelig...så gode afleveringer over en banelængde er der meget få, der behersker.

Det var Maltes 9. DM - hvor det tætteste på guld, jo var sølvmedaljen som Puslinge, hvor netop FIF tog guldet. Så det var en rigtig fin 'revanche'. Nu er ungdomstiden slut - og det bliver spændende at se, hvad seniortiden kan byde på.

Turen hjem i bussen var herlig - og de to medaljetageres ordudvekslinger ved morgenbordet var ufatteligt underholdende. Måske især fordi ingen af dem havde sovet ret meget mere end en time.

Dagen har i øvrigt været pragtfuld. Med sol og have. My har hjulpet med at samle, læsse og aflæsse affald på lossen sammen med Henrik. Jeg har nedlagt så meget skvalderkål, at jeg har fået en vable. Men det fortæller selvfølgelig mere om min form - end om selve præstationen!
Nu er det maj. Og håndboldsæsonen er slut!

.

mandag den 28. april 2008

DM - igen


Sådan skrev de på Oure's hjemmeside:"GOG’s herre junior hold var suveræne ved dette års Junior DM. Oure Efterskole var repræsenteret med hele 12 drenge, her i blandt Emil Tellerup, der for alvor leverede varen og må betegnes som dette DM’s bedste målvogter! " - og det er vel en både okay og fair bedømmelse. De andre målmænd var nu også ret overbevisende :-)
Og så skal vi jo forresten ikke glemme, at Oskar har lært det meste af teksten til "Dybbøl Mølle maler helved til..." af Lille-Malte til Emmas pragtfulde konfirmation.
Eller at
- Oskar og hans klasse var suveræne til årets forårskoncert
- My har besøgt Elva og leget med alle de fantastiske barbiedukker
- Farmor og farfar har haft fødselsdage - og fået besked om at sygehusbehandlingerne har hjulpet efter hensigten: Dobbelt-hurra
- Morfar har fjernet den visne bambus
- Den nye trampolin i haven begejstrer både voksne og børn
- Peders film er blevet, som han gerne ville have den - selv om de var ved at blive anholdt undervejs

søndag den 27. april 2008

DM GULD


I dag vandt Emils hold guld til DM. Det har været en fantastisk weekend - med tre spændende og medrivende kampe, der rummede blod, sved og tårer for både publikum og spillere. En herlig oplevelse. På billedet har Emil lige fået overrakt pokalen. Og glæden er ikke til at tage fejl af.
Maltes hold vandt første finalekamp med 1 mål. En gyser. På onsdag venter endnu en kamp i København. Det bliver bare spændende

tirsdag den 8. april 2008

Også TV

Ikke kun moren har fået øje på Emil. Også TV2 har set og fulgt ham og holdkammeraterne på vej, under og efter VM http://www.tv2fyn.dk/video/13597

Det er et fint klip - og det viser sig, at det er første gang i 28 år, at et dansk skolehold af drenge har været i finalen. Det er simpelthen stort

lørdag den 5. april 2008

Sølvmedaljer til VM


Emil og Oure vandt sølvmedaljer til Danmark i skole-VM. Det er bare flot. Selv om det i situationen kan opleves, som om man taber guldmedaljerne, så er en stor præstation at vinde sølvmedaljer i et så stærkt felt. Tyskland spillede en god kamp - i en til tider hektisk og lige kamp. Oures spil svingede fra det geniale til det groteske. Men der blev kæmpet til det sidste.
Stort tillykke til Emil, alle Ourespillere og -trænere, der har lagt et kæmpe stykke arbejde for at nå så langt.

fredag den 4. april 2008

Semifinale i Ikast


Dagens semifinale i Ikast var lige så nervepirrende, som teksten fra ISF's hjemmeside vidner om:

"Denmark-France 18-17 (10-8)The French team was more than ready from the beginning. They looked very strong, creating an early lead of several goals. At that time the situation seemed a bit hopeless for the Danes. But the Danish Vikings succeeded in getting back in the game. A strong defence and and a strong offensive made the difference. They kept the French from scoring in the end of the first half, which made a lead to the Danes of two goals as the second half started.
What Goes Up, Must Come Down!The second half saw the two teams being pretty even again, but just 10 minutes before the final “horn”, the Danish goalkeeper was like a wall who was almost impossible to break through. This gave the Danes a lead of 4 goals. Still, it was not over yet. The French came back strongly and with 30 seconds left, it was a tie, 17-17. The Danes had the ball with only 45 second to go. After a time-out, the Danes showed that they were on the top, and scored just 14 seconds before the last whistle. Scenes of jubilation among the Danes. Tears of frustration among the French. Applaud widespread in the handball-loving audience. This was a match with no losers!"

Det var en rigtig herrekamp! Vi krydser fingre til finalen mod Tyskland i morgen

torsdag den 3. april 2008

Håndbold afslutning 2008


Vi står overfor en forrygende håndboldafslutning. Efter en mindre nedtur med Maltes hånd i gips og Emils hånd hævet i de første kampe ved VM i skolehåndbold, står vi overfor en række rasende spændende kampe.

I dag har Emil og Oure kvalificeret sig til semifinale mod Frankrig i morgen. Kampen i dag mod Østrig var åbenbart et mareridt - hvor der skulle omkamp til. Og heldigvis for Emil, Oure og Danmar var marginalerne på den "rigtige side"


Senere på måneden kommer semifinalerne for Herre Ynglinge, hvor Maltes hold deltager - og derefter følger DM-stævne for herre juniorer hvor Emils hold deltager. Så der venter mange spændende og tætte kampe.
Fra Udsigten vil der blive heppet, bidt negle og krydset fingre

søndag den 24. februar 2008

Vinterferie

Vinterferie i solen på Malta. Det var dejligt. Med palmer og meget svømning

mandag den 4. februar 2008

håndboldsæson


Sæsonen er begyndt på det jævne. I går i Ullerslev vandt juniorerne overraskende stort - mens ynglingene vandt overraskende lidt.

torsdag den 31. januar 2008

Fødselsdag og lancier


Malte og Maja den 25. januar, hvor Maja blev 20 år - og der var dansefest på byens gymnasieskole

lørdag den 26. januar 2008

My - en fredag i januar

Mere tosse-tv. Nu med My

fredag den 25. januar 2008

video

Her følger et interview med Oskar fra den 25. januar 2008

tirsdag den 15. januar 2008

Udsigten







Selv om det ikke er rigtig vinter i Danmark er udsigten på Udsigten alligevel ganske god til tider.

onsdag den 2. januar 2008

Midt i en efterskoletid

Status på efterskoletiden i en jule-timeout ved Emil Tellerup.

"intervieweren" har sørme en kraftig fynsk røst!

Nytåret 2008

Nytårsoplevelserne var mange i år:
  • Emil smagte for første gang hummer - kl. 3.00 i Fredericia.
  • Malte tog af sted i nystrøget, nyindkøbt skjorte til fest "hos-Michael"- og blev næste morgen fundet sovende ved vores spisebord .
  • Peder var hos Niklas og til fest hos Sanne.
  • Asmus fandt efter sigende festen i Vestergade.
  • Oskar var mester på både raketter og knaldperler.
  • My fandt savsmulden, som knaldperlerne lå i, mest interessant.
  • Susanne kunne ikke tåle børnechampagnen.
  • Henrik overvejede stærkt, om han skulle smutte ud til Karl Kristian til noget "gratis sprut og indendørs pool"
Nu er vi nået 2 dage ind i det nye år. Det lover godt