torsdag den 1. maj 2008

DM Guld - Igen

Helt fantastisk lykkedes det Malte og herre ynglinge at vinde med 10 (ti) mål over FIF. Det skete i en utrolig kulisse, hvor GOG-tilskuerne gjorde FIF-hallen til sin hjemmebane - og hvor Kevin stod, så selv Peter Henriksen må være misundelig...så gode afleveringer over en banelængde er der meget få, der behersker.

Det var Maltes 9. DM - hvor det tætteste på guld, jo var sølvmedaljen som Puslinge, hvor netop FIF tog guldet. Så det var en rigtig fin 'revanche'. Nu er ungdomstiden slut - og det bliver spændende at se, hvad seniortiden kan byde på.

Turen hjem i bussen var herlig - og de to medaljetageres ordudvekslinger ved morgenbordet var ufatteligt underholdende. Måske især fordi ingen af dem havde sovet ret meget mere end en time.

Dagen har i øvrigt været pragtfuld. Med sol og have. My har hjulpet med at samle, læsse og aflæsse affald på lossen sammen med Henrik. Jeg har nedlagt så meget skvalderkål, at jeg har fået en vable. Men det fortæller selvfølgelig mere om min form - end om selve præstationen!
Nu er det maj. Og håndboldsæsonen er slut!

.