onsdag den 26. december 2007

Juleaften

Oskar om juleaften: "Juleaften er meget rar. Skønt at få gaver. Sindsyg dejligt at få en fed and. Jeg håber bare, jeg får mandlen til næste år! "

My om juleaften:" Juleaften er meget sjov. Jeg kan godt lide mine julegaver. My-little-pony-Hestene var det bedste. Dejligt at have mormor og morfar på besøg. Til næste juleaften vil jeg gerne give Oskar en hemmelighed"

Oskar: "Rigtig dejligt at danse om juletræet - og dejligt at synge!"

Mor om juleaften:" Det var en rigtig hyggelig og dejlig julefest. Med helt vildt søde børn, der sang, så englene måber - og mad, der smagte så dejligt, at vi spiste alt, alt for meget. Gaverne var umådeligt fine - og der var mange overraskelser"

torsdag den 13. december 2007

Luciadag


I dag var det Luciadag. My og de andre børn i børnehaven var både kønne og dygtige til at synge - og at bære lyset frem. Mormor og morfar var også mødt frem.
Det var en rigtig dejlig eftermiddag - med kager og saftevand i salen.
I morgen skal de synge inde på plejehjemmet - og My skal være en af de to luciabrude. Det bliver sikkert lige så fint.
Videoklippet er ikke i sig selv særlig seervenligt. Men det er interessant at se familiernes blitz-krig - selv om alle blev bedt om at vente med at fotografere til børnene var kommet rundt i salen ;-)

onsdag den 5. december 2007

DM-Guld

Oures drenge og dermed Emil vandt DM-guld i går i skolehåndbold. Så til april skal de spille VM-kampe. Det finder sted i Ikast - og de skal bl.a. møde Brasilien.

http://www.skoleidræt.dk/ har jeg fundet følgende citat: "Kampens fighter blev udnævnt hos både drengene og pigerne. Det blev Oure-målmand Emil Tellerup og Ikast-playmaker Kristine Højbjerre, som kunne glæde sig over titlen og et gavekort til Intersport Danmark." Det betyder måske, at vi på Udsigten 6 kan være heldige at få en lille julegave fra f.eks. Intersport

I går var der billeder på tv2 af kampen Se videoen "DM til Oure-drenge".- og mon ikke der dukker et billede op på Oures hjemmeside inden så længe.

Malte blev i sidste uge Fyns Mester i Gymnasie-håndbold - ved bl.a. at besejre Oure - så nu er både Svendborg Gymnasium og ikke mindst Malte under stærkt pres.

tirsdag den 4. december 2007

Comix

En tur på Brandts, hvor Malte og jeg så udstillingen Comix, gav stof til eftertanke. Det var på en søndag uden håndbold - hvad jo i sig selv er en særlig begivenhed.
Her er også et billede af Malte sammen med det hold, han spiller på i efterårssæsonen 2007.
Det er Maltes sidste sæson som ungdomsspiller!



Mon de to billeder har noget med hinanden at gøre?

Vinden i piletræerne

Lørdag var My, Oskar og jeg inde og se Agnes spille kanin i "Vinden i piletræerne". Det var rigtig fint og sjovt. Popcornene var gode. Tudse er en af hverdagens helte. Vi hyggede os med Nora og familie både før og efter forestillingen